Bymuseet
Helsingør
Bymuseum har til huse i et enestående købstadhus, det gamle
Karmeliterhus, hvis ældste bygningsdel i Hestemøllestræde blev opført som
sygehus af karmelitermunkene for fremmede syge søfolk i 1520. Senere
forvandlede lensmanden og søhelten Herluf Trolle i 1554 huset til en
pragtfuld renæssancebolig med flamske bygmestres hjælp.
Adelsmanden Peder Brahe fuldførte i 1590 hvad Trolle ikke nåede, en
vestfløj ud mod Sct.Annagade. I 250 år var det fattighus, derefter
bibliotek og fra 1973 Helsingør Bymuseum.
I museets underetage findes bymodellen (1:300), i det mindste detalje en
kopi af Helsingør, som byen så ud i 1801. Desuden en udstilling om det
nedlagte Svaneapotek , og en udstilling om Øresund – og Helsingørs
Sygehospital samt Byens arkæologi. På trappen til 1.etage er der udstilling
om Helsingør under besættelsen 1940 – 45 og på 1.sal findes den enestående
renæssance festsal, som Herluf Trolle og Birgitte Gøye byggede. Det er
historien om adelsboligen, men også historien om bygningens senere funktion
som fattighus i 270 år.
Fra 7. februar er udstillingen udvidet med en sal, som behandler
800 års byggeri i Helsingør.
Her finder du museet:
Karmeliterhuset,
Sct. Anna Gade 36
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 18 00
Kort og
rejseplan
Åbningstider:
Mandag lukket. Tirsdag-Fredag 12.00-16.00
Lørdag 10.00-14.00. Søndag 12.00-16.00
Entré:
Voksne 20 kr. Pensionister 10 kr. Børn under 18 år gratis.