Helsingør Kommunes Museer
Søg

Elektroniske databaser

Husnavne i Helsingør Kommune

 

Arkivet har samlet godt 3000 navne på huse, gårde og andre ejendomme i Helsingør Kommune, der kan søges i denne database. Man kan søge på såvel husnavn som adresse og dermed ofte stedfæste fotografier, breve eller andet, hvor kun husnavnet kan ses eller læses.

 

Registratur: Database på læsesalen.

 

 

Landsbyerne i Helsingør Kommune

 

Denne database giver en kort historisk oversigt over hver landsby i Helsingør Kommune. Databasen meddeler de ældste omtaler af stedet, heriblandt oplys­ninger fra Esrom Klosters brevbog, markbogen fra 1681 og Hoffmanns beskrivelse fra 1774. Endvidere hvornår landsbyen er udskiftet, vangenes og gårdenes navne, en kort oversigt over byens historie, hvilke ældre kort, der findes og endelig even­tuelle litteraturhenvisninger.

 

Registratur: Database på læsesalen.

 

 

Vejnavne i Helsingør Kommune

 

Denne database giver oplysning om alle kommunens vejnavne, deres historie og navnets oprindelse. Databasen er under opbygning og endnu ikke tilgængelig for brugeren.

 

 

Register over ejendomme i Helsingør Kommune før 1920

 

Denne database er opdelt i Helsingør Kommune (den gamle købstadskommunes by- og markjorder samt overdrev) og Tikøb Kommune (den gamle landkommunes by- og markjorder samt overdrev). Den kan betragtes som et ganske omfattende opslagsværk, der ikke alene er et jævnføringsregister over matrikelnumre, men også giver oplysning om navne, ejerlav, udstyknings- og opførelsesår, ejerlister med bind- og sidehenvisninger til skøde- og panteprotokollerne samt diverse his­toriske oplysninger og afskrifter af brandtaksationsprotokoller. Registret er under udarbejdelse og endnu ikke tilgængeligt for brugeren.

 

Register over uddragene af Helsingør Byråds forhandlinger 1838-1970

 

Databasen giver mulighed for at søge på navne, emner, stikord og år for de pub­licerede uddrag af byrådets forhandlinger, som findes på læsesalen. Det er til stor hjælp for de brugere, der søger diverse akter til belysning af såvel lokalhistorien som personspørgsmål. Registret kan via dateringen af de enkelte byrådsmøder til­lige bruges til videresøgning i aviserne.

 

Registratur: Database på læsesalen.

 

 

Monumenter i Helsingør Kommune

 

Database indeholdende fotografier og historiske oplysninger om offentlige, udendørs opstillede monumenter og mindesmærker i Helsingør Kommune. En registre­ring af Helsingør Kirkegårds gravmonu­menter findes i ringbind på læsesalen.

 

Registratur: Database og ringbind på læsesalen.

 

 

Virksomheder i Helsingør

 

Database indeholdende oplysninger om de erhverv (butiksudsalg, håndværk og industri), der har virket i Helsingør i perioden 1901-1950. Oplysningerne er primært baseret på de for perioden udgivne vejviseres fagregistre.

 

Registratur: Databasen er under udar­bejdelse.

 

 

Arkivaliegrupper

 

 

­

 

Opdateret 23.7.2008 / af Hans-Henrik Landsvig
Helsingør Kommunes Museer | Sct. Anna Gade 36 | 3000 Helsingør | Tel: 49 28 18 00 | E-mail: museerne@helsingor.dk