Helsingør Kommunes Museer
Søg

Skibsklarerergaarden

    Som huset opleves udefra i dag, er det fra slutningen af 1700tallet, hvor Helsingør var en verdensby, og hvor handelen og økonomien i Danmark trivedes.
 

 

I Strandgade 91 ligger Helsingørs bedst bevarede købmands- og skibsklarerergård fra sundtoldstiden. Huset stammer fra 1500-årene, men er i sin nuværende form fra 1780 og de følgende årtier. 

 

Det er et af de bedst bevarede og kulturhistorisk mest værdifulde huse ikke kun i Helsingør, men også på landsplan. Strandgade 91 blev da også allerede fredet i forbindelse med bygningsfredningsloven af 1918, som et af de første byhuse i Danmark og i øvrigt samtidig med Kronborg.

 

Skibsklarerergaarden må karakteriseres som et nationalt klenodie, og det er derfor kun muligt at opleve huset ved omvisninger, som normalt holdes hver fulde time i åbningstiden.

 

I stueetagen er der butik og skibsprovianteringsforretning, grundlagt i 1809 af købmand Christian Simmelkier som "udsalg til Skibscapitainer", og inventaret stammer fra den tid. Her findes også i dag alt, hvad der kunne friste en sømand: urtekram, den berømte Helsingør hue, sejldug, tovværk, søkort m.m, krydderier, vin, øl, skibsøl og hollandsk genever. 

 

Der var plads til fire medarbejdere ved skrivepulten, og de arbejdede fra tidlig morgen til sen aften med at ordne toldpapirer og sikre forsyninger til skibene. Ordet "fridtid" optræder for første gang på skrift i 1850. Inden da har begrebet åbenbart været ukendt...     


Ved siden af butikken er der skipperstue, hvor skibsfolkene kunne indtage et beskedent måltid og en dram til. Kaptajnen kunne også overnatte i skipperherberget ovenpå. I dag står den store firemands skrivepult i skipperstuen og viser, hvordan klarererkontoret så ud omkring midten af forrige århundrede.

 

På første sal er skibsklarererens private lejlighed genskabt, som et velstående borgerhjem i Helsingør så ud mellem 1790 og 1820.

 

Der har været brygget øl i huset fra en gang i 1600-tallet, og også i dag huser Skibsklarerergaarden et bryggeri.

 

Bygningen blev i 2006 kåret som Årets Hus.

 

  

Her finder du museet:


Strandgade 91
3000 Helsingør

Tlf. 49 28 18 36

 

Kort og rejseplan


Åbningstid:

 

Mandag:                  lukket

Tirsdag – fredag:     12.00 – 16.00

Lørdag:                   10.00 – 14.00

Søn- og helligdage:  lukket

 

Entré:

 

Skibsklarerergaarden kan kun besøges på guidede omvisninger, som normalt holdes hver fulde time i åbningstiden. Pris 30 kr. pr. person. Der er gratis adgang til købmandsbutikken. Større grupper bedes anmeldt i forvejen på tlf. 49 28 18 36.

 

 

Receptioner og møder:

 

Skibsklarerergaarden har perfekte lokaler til f.eks. receptioner, møder eller andre arrangementer i usædvanlige omgivelser.

 

 

Daglig leder og købmand:

 

Hans-Henrik Landsvig

Telefon 49 28 18 37

mail: hhl64@helsingor.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Opdateret 19.5.2010 / af Hans-Henrik Landsvig
Helsingør Kommunes Museer | Sct. Anna Gade 36 | 3000 Helsingør | Tel: 49 28 18 00 | E-mail: museerne@helsingor.dk