Skomagernes gade

Sudergade – Helsingørs skomagergade i middelalderen

Gilleleje Museum har for andet år i træk overvåget udskiftningen af kloakken i Sudergade i Helsingør.

Sudergade lå i middelalderen i udkanten af byen og var skomagernes gade – ”suder” kommer af det latinske ord suere, det vil sige: ”en person der syr ”. Skomagerne var ofte, på grund af deres ildelugtende garvearbejder, forvist til byernes yderkant. I 1500-årene var Sudergade nemlig byens yderste gade, der mod øst stødte op til det store Karmeliterkloster og mod vest løb ud til Rosenkilden.

I kloaktraceet midt i gaden når man helt ned til affaldslagene fra 1400-1500-årenes håndværksproduktion, som ligger ca. halvanden meter under asfalten. Arkæologerne fra Gilleleje Museum fulgte løbende arbejdet og undersøgte affaldslaget, efterhånden som det dukkede op, for at sinke anlægsarbejdet så lidt som muligt.

Bevaringsforholdene for organisk materiale som læder, træ og knogler var usædvanligt gode. Det skyldes lagets iltfattige og vanddrukne miljø. Ligesom sidste år fandtes læderaffald fra skoproduktionen, men i år i langt større mængder. Der fandtes adskillige næsten hele sko og støvler, blandt andet en del barnesko, som ellers ikke er så almindelige, helt ned til størrelse 2 år. Vi fandt en trægaloche, man med en læderstrop kunne tage uden på skoen, når man skulle færdes i mudret terræn. Desuden fandtes læderluffer, som man kunne bruge til at holde om varme ting med, samt en knivskede, smukt ornamenteret med planteranker.

Af træsager fandtes primært staver fra bødkrede kar, lige fra store tønder til garverkar og stavbægre. Endvidere en del stykker af værktøj, bl.a. en helt bevaret syl i træskaft, et fint udskåret netbøderedskab, en kniv med træskaft og - noget særligt - to stykker værktøj med indskårne bomærker, der var håndværkerens personlige ejermærke.

Akkæologerne fandt også fire træskeer til skomagerens søbemad. Affaldslagene indeholdt store mængder dyreknogler, primært fra okse, men også svin og får. Hornstejler og kraniedele var kraftigt overrepræsenteret, hvilket viser, at skomagerne fik de friske huder ind fra slagteren til bearbejdning. Længere op i tid udgjorde garvningen et selvstændigt erhverv.

Affaldslagene blev desuden gennemgået med metaldetektor. Her fandtes bl.a. en fransk regnepenning fra 1560-74 med billede af lykkens gudinde Fortuna. Det er en slags mønt, der har været brugt på et regnebræt (en art kugleramme) i handelen.

En ekspert i middelalderens fodtøj fra Københavns Bymuseum gennemgår for tiden skomaterialet fra Sudergade. Dette vil udmunde i en artikel om emnet i Helsingør Bymuseums Årbog 2009. Når materialet kommer tilbage fra konservering, vil Helsingør Bymuseum lave en udstilling af nogle af de spændende fund fra udgravningen.

Jernsyl i træskaft, der meget vel kan være brugt af skomageren til at bore huller i læderet. Sylen er så velbevaret, som var den tabt i fjor.

Knivskede dekoreret med indstemplede planteranker.

Læderluffe der måske har været brugt til at holde om varme ting.

Dette redskab udskåret i ét stykke træ har formentlig været benyttet til bødning af fiskegarn.

Overhjalte fra sværd; formentlig 1400-tallet.

Gravearbejde ved hjørnet af Fiolgade.

Syldsten - kampesten, som kan have udgjort fundament til et hus.

Kulturlagene i kloaktracéet blev gennemgået med metaldetektor.

I disse stykker værktøj af træ har håndværkeren indskåret sit personlige bomærke.

Træskeer til skomagernes søbemad.